Materialer & Detaljer
Udforsk mere ↓
Når æstetik og kvalitet går hånd i hånd
Tectum’s historie
Et Tectum køkken er ikke kun et spørgsmål om design. Det er en sammensætning af gennemtænkte materialer, klassiske løsninger og kompromisløst håndværk.
Her får du indblik i de materialer, komponenter og detaljer, der kendetegner et ægte Tectum køkken.
Certificeret Tectum restaurering – Materialer med respekt
Når vi restaurerer et originalt Tectum køkken, sker det med nænsomhed og respekt for de originale materialer.
Vi arbejder udelukkende med godkendte komponenter og bevarer de karakteristiske elementer, som har gjort Tectum til et ikon i danske hjem siden 1960.
Håndslibning og original lakering i Tectums farver, eller klar lak.
Bevarelse eller udskiftning af originale finérer og træsorter som Oregon Pine og Eg
Nye, originale M66-greb og messinghængsler, for at bevare funktionaliteten de næste mange årtier.
Restaurering af indvendige skuffer og bakker i massiv bøg
Alt arbejde udføres i Danmark, hos værksteder, der forstår Tectum-materialernes kvalitet og køkkenets historie.
Læs mere om restaurering
Tectum repræsenterer kvalitet, lang levetid og ærlige materialer. Vi er i dag utroligt glade for at vi valgte at restaurere vores originale Tectum køkken.
Se Anne Birkkjær’s køkken
Nye originale Tectum fronter – Materialer til næste generation
Vælger du nye originale Tectum fronter, får du præcis den samme æstetik, materiale, fornemmelse og kvalitet, som Tectum har stået for siden 1960.
Hver komponent produceres i Danmark og følger de klassiske mål, proportioner, kvaliteter og materialevalg.
19 mm spånplade til korpus, med hårdttræskanter på forkanter
16 mm spånplade bagbeklædning
Finérer i udvalgte træsorter som Oregon Pine, Eg, Bøg og Ask
TL25-laminat i Tectums farvepalette
Sidehængte, pålagte låger for et markant, arkitektonisk udtryk
Massiv bøg i skuffer og bakker, samlet med svalehalenot eller fingertapper
Alle dele kan tilpasses individuelle mål og behov.
Alt arbejde udføres i Danmark, hos værksteder, der forstår Tectum-materialernes kvalitet og køkkenets historie.
Læs mere om nye fronter
Detaljerne der gør forskellen 
De små detaljer er ofte dem, der afslører ægtheden i et Tectum køkken. To af de mest markante kendetegn lever videre den dag i dag.
M66-grebet – Tectums fingeraftryk
Designet i 1966 af arkitekt Steen Eiler Rasmussen blev det runde greb hurtigt et ikon i sig selv. Grebet videreføres i dag i originale materialer og farver, som en hyldest til det enkle, funktionelle formsprog. Hver gang du tager fat i grebet, mærker du ikke bare design, men en historie, der stadig holder.
Et andet tydeligt kendetegn ved Tectum køkkenet er de udvendige hængsler. De er ikke skjult bag låger eller dækkapper, men fremstår ærlige og robuste i f.eks massiv messing. Hængslerne tillader fuld åbning af lågerne og bevarer køkkenets enkle arkitektur, samtidig med at de tilfører patina og karakter over tid.
Møbelkontrol - en garanti for faglig udførelse
Et Tectum køkken er ikke kun et spørgsmål om design. Det er en sammensætning af gennemtænkte materialer, klassiske løsninger og kompromisløst håndværk.
Her får du indblik i de materialer, komponenter og detaljer, der kendetegner et ægte Tectum køkken.
Lokalt produceret for at minimere transport og garantere sikkerheden for kvaliteten
Materialer udvalgt for lang levetid og genanvendelighed
Mulighed for restaurering frem for udskiftning
Komponenter, der kan skilles ad, tilpasses og samles på ny
Et Tectum køkken er bygget til at holde. Ikke bare i design, men i konstruktion og materialevalg.
Om Dansk møbelkontrol:
En fælles standard for kvalitet
Dansk Møbelkontrol er en sammenslutning af førende danske møbel- og inventarproducenter, som i samarbejde med Teknologisk Institut har fastlagt kravene til kvalitetsmøbler og inventar.
Disse krav er samlet i to tekniske protokoller – én for møbler med konstruktive dele i træ, stål eller metal, og én for polstermøbler. Protokollerne udgør sammen med sammenslutningens vedtægter grundlaget for en grundig tilsyns- og kontrolordning. Et særligt møbelprøvenævn, med repræsentanter fra bl.a. Forbrugerrådet og Trærådet, står bag godkendelsen af ordningen.
Uvildig kontrol og faglig rådgivning
Møbelkontrollen ledes af et råd bestående af repræsentanter for fabrikanter, forhandlere samt mestre- og svendeorganisationer.
Teknologisk Instituts Træafdeling fungerer som teknisk sekretariat og prøvningslaboratorium og har ansvar for at udsende konsulenter. Konsulenterne foretager uanmeldte besøg hos tilsluttede virksomheder for at sikre, at kravene i protokollerne overholdes, udtager stikprøver til test og yder rådgivning i produktionstekniske spørgsmål. Enhver producent, der lever op til kravene og accepterer kontrolvilkårene, kan optages.
Kvalitetsmærkning og konsekvent opfølgning
Alle møbler og inventar fra tilsluttede virksomheder skal leve op til kravene for materialer og forarbejdning og forsynes med det registrerede kvalitetsmærke.
Konsulenterne kan udtage stikprøver, som testes grundigt – nogle gange med delvis eller total ødelæggelse. Møbler, der ikke lever op til kravene, må hverken mærkes eller sælges. Ved fund af fejl kan konsulenten påklæbe kasseringsmærker, som forhindrer distribution, medmindre møblerne bringes i overensstemmelse med protokollen.
Korpus og opbygning
19 mm spånplade sider og bund
16 mm bagbeklædning
6x19 mm hårdttræskanter på forkanter
Samling med stjerneskruer og spændingsbeslag – nemt at tilpasse, samle og adskille igen
Skuffer og indvendige elementer
Massive bøgeskuffer, samlet med svalehalenot eller fingertapper
4 mm krydsfinér i bundene
Udtræksbakker i massiv bøg med klassisk notgang
Overflader
Finérer i udvalgte klassiske træsorter
TL25-laminat i originale Tectum-farver
Klar polyuretanlak lak eller heldækkende lakering
Let patinering forstærker materialernes naturlige udtryk over tid
Når du vælger Tectum – uanset om det er restaurering eller nye fronter, vælger du en løsning hvor materialer, håndværk og æstetik går op i en helhed.
Du vælger dansk produktion, gennemtænkt konstruktion og design, der respekterer det oprindelige og holder i mange år frem. Du sætter dit præg på bevarelsen af original Dansk kulturarv


